Fællesskab mod ensomhed 2.0

Familietilbuddet i Herning/Holstebro, en afdeling under Kirkens Korshær, modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til at videreføre et projekt, der har til formål at hjælpe udsatte familier.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

KIRKENS KORSHÆR

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Ensomhed udfordrer udsatte familier

Familietilbuddet i Herning/Holstebro oplever, at flere familier giver udtryk for, at ensomhed og vanskeligheder med at opbygge relationer præger deres hverdag.

For at imødekomme dette behov, ønsker Familietilbuddet nu at fortsætte et relationsfokuseret projekt, som de udførte i 2023. 

Projektet har til formål at skabe netværk og styrke relationerne blandt udsatte familier. Således får familierne mulighed for at mødes i et trygt miljø.

Fællesskab gennem måltider og aktiviteter

Mere konkret omfatter dette 12 mødegange i både Herning og Holstebro, hvor der afholdes aktiviteter, der fremmer mental sundhed og netværksdannelse. Det inkluderer gåture, undervisning med en familiekonsulent, nærværsøvelser og mindre udflugter.

Aktiviteterne skal skabe trygge rammer, hvor familierne kan knytte nye bånd og styrke relationerne både internt og eksternt. Hver mødegang afsluttes med et fælles måltid, der skaber yderligere mulighed for samvær og dialog.

Projektet forventes at inkludere op mod 20 familier, der gennem forløbet får redskaber og støtte til at bryde isolationen og skabe varige relationer.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps