Hyttetur for udsatte familier

Mødrehjælpens lokalforening i Slagelse modtager 49.000 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til en indsats, der har til formål at støtte mødre med få ressourcer i at kunne give deres børn og dem selv positive oplevelser.

Mødrehjælpen slagelse2.jpg

Ansøger

Mødrehjælpens lokalforening i Slagelse

Bevilling

DKK 49.000

Projektperiode

2023 - 2023

Beliggenhed

Sjælland

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Ressourcesvage mødre

Mødrehjælpens lokalforening i Slagelse møder mange mødre, som oplever den skyld- og utilstrækkelighedsfølelse, der kan være forbundet med at være en mor med få ressourcer. Det kan f.eks. være enlige mødre, som har meget få økonomiske ressourcer, eller som lider af sygdomme. 

Mødrehjælpens lokalforening i Slagelse ønsker at starte en indsats, som for en stund skal fjerne de ressourcesvage forhindringer, og derved forbedre den mentale trivsel hos såvel mor som barn. Dette modtager lokalforeningen en bevilling på 49.000 kr. til, fra Velliv Foreningen. 

Hyttetur med forkælelse

Ansøger og fundraiser, Rikke Knudsen, skriver: "Indsatsen skal finde sted på Storebælt Camping i Korsør. Vi vil leje seks hytter, som sammenlagt skal rumme 36 personer, hvoraf frivillige er inkluderet. Vi påtænker tre overnatninger i hytterne. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter, såsom legeplads og vandland, som vi vil besøge. Vi vil lave krea-aktiviteter med familierne, såsom male sten, tegne og andet. Vi vil iværksætte fællesspisning. Morgenmad og frokost spiser vi ved hytterne. Aftensmad vil foregå på campingpladsens restaurant (Madhuset Båltstedet), for at lette arbejdet med madlavning. Der vil være en velvære-aktivitet for mødrene - vi tænker massage, hvilket er en fornøjelse, mødrene ellers ikke har mulighed for at prøve.".

Det forventes altså at 36 deltagere vil få gavn af indsatsen, som skal finde sted i august 2023. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps