Fælles oplevelser ud af huset.

Ansøger
Solstrålen Thy
CVR-nr: 37138878Bevilling
DKK 55.700
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Nordjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Fælles oplevelser mod ensomhed
Værestedet Solstrålen Thy fungerer som et trygt frirum for ædru alkoholikere, stoffri narkomaner og deres pårørende. Mange af deres ca. 50 faste brugere lever med lav indkomst og begrænset netværk, og har derfor ikke selv mulighed for at arrangere eller betale for oplevelser uden for hverdagen
De savner adgang til meningsfulde aktiviteter, som kan skabe glæde og give ny energi i en ofte sårbar hverdag.
Dette projekt har derfor til formål at give brugene mulighed for oplevelser ud af huset, som både bryder rutinerne og skaber fælles minder. Turene skal også være med til at forebygge ensomhed og mindske risikoen for tilbagefald ved at styrke fællesskabet blandt brugerne.
Meningsfulde aktiviteter
Turene inkluderer blandt andet sejltur med Fulton, besøg i zoologisk have, udflugter til Langbjerggården, teaterforestillinger, koncerter og museumsbesøg.
Gennem trygge og meningsfulde aktiviteter får deltagerne mulighed for at dele oplevelser med ligesindede og skabe nye minder sammen – uden for deres vante rammer.
Projektet bygger videre på en tidligere indsats, som viste sig at have stor betydning for deltagernes mentale trivsel. Solstrålen estimerer, at op mod 50 personer – svarende til deres faste brugere – vil tage del i aktiviteterne i løbet af perioden.