Et sundere civilsamfund: Forum for Strategisk Civilsamfundsledelse
Ansøger
Mobilize Strategy Consulting A/S
CVR-nr: 36941456Bevilling
DKK 199.125
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
År
2025
Nyt forum skal styrke ledelse og trivsel i civilsamfundet
Ledere i civilsamfundet står ofte i et komplekst krydsfelt mellem strategi, drift, økonomi og personalehensyn. Samtidig viser undersøgelser, at ledere oplever udfordringer med blandt andet rolleklarhed og ledelsesmæssig støtte.
Med støtte fra Velliv Foreningen vil Mobilize nu undersøge, hvordan ledere i civilsamfundet kan få bedre forudsætninger for at navigere i de mange krav, der følger med rollen. Målet er at afdække behovet for et nyt Forum for Strategisk Civilsamfundsledelse.
Forprojektet skal skabe et beslutningsgrundlag for, om et sådant forum kan bidrage til stærkere ledelse, bedre arbejdsmiljø og øget trivsel på tværs af civilsamfundets organisationer.
Løsningen skal findes i fællesskab
Som led i projektet samler Mobilize centrale aktører i civilsamfundet til en fælles udviklingsproces, hvor de gennem en række workshops skal drøfte de ledelsesmæssige udfordringer som præger sektoren. Første workshop gennemføres med en mindre kreds af nøgleinteressenter, mens de efterfølgende workshops åbnes for en bredere gruppe af organisationer og NGO’er.
Workshopforløbet skal samtidig afdække, om der er opbakning til forummet, og i givet fald, hvilke behov, formål og aktiviteter det skal rumme.
Resultaterne af forprojektet skal samles i en fælles plan for en mulig etablering af Forum for Strategisk Civilsamfundsledelse.