En undervisningsfilm om nærvær og compassiontræning for hospicemedarbejdere

Virksomheden Persona Film modtager 50.000 kr. til at producere en undervisningsfilm, målrettet hospicemedarbejdere.

indsatsområde 1c.png

Ansøger

Persona Film

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2021 - 2022

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Analyse og kampagne

År

2021

Forskningsbaseret undervisningsfilm til hospicemedarbejdere

Persona Film modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til at styrke den mentale sundhed og robusthed for fagpersoner, der arbejder med ældre og døende, eller i andre sundhedsprofessioner, hvor den enkelte kan være udsat for høj følelsesmæssig belastning.

Projektet bygger på viden erfaret fra forskningsprojektet, Nærvær og empati træning til sundhedsprofessionelle der arbejder med døende, hvor mindfulness (MBSR) er brugt systematisk af sundhedsprofessionelle på tre udvalgte hospice. Forskningsprojektet er også støttet af Velliv Foreningen.

Forskningsprojektet har netop vist, at hospicemedarbejderne, der i stressede perioder mangler overskud til dem selv og deres nærmeste, kan profitere af nærvær- og compassiontræningen, fordi metoden kan bidrage til, at den enkelte opnår ro til at bearbejde indtryk og sætte bekymringerne på pause.

Compassion træning for sundhedsprofessionelle

Persona film vil udarbejde en film, der skal formidle erfaringerne fra forskningsprojektet. Filmen skal bidrage til at udbrede kendskab og redskaber til mindfulness- og compassiontræning. Den kan f.eks. anvendes i forbindelse med undervisning af sundhedsprofessionelle, som har gavn af at implementere nærvær- og compassiontræning i deres daglige virke.

Undervisningsfilmen vil have en varighed på 20 minutter, hvoraf der, foruden undervisning, vil være erfaringsdeling, beskrivelse af best-practice og tilgængelige redskaber, interviews med hospicemedarbejdere, forskere m.m.

Målet er, at fagpersoner på andre hospices, udover dem der har deltaget i projektet, også kan benytte sig af videoen og på sigt implementere metoden på deres egen arbejdsplads.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps