Café Join Us

Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev modtager en bevilling på 52.610 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der sigter mod at hjælpe unge voksne med at overvinde ensomhed.

Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev

Ansøger

Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev

Bevilling

DKK 52.610

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Tilbud til ny målgruppe

Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev får flere og flere henvendelser fra voksne, der har få eller ingen venner og dermed mangler et sted hvor de kan mødes og finde fællesskab. 

Der findes sociale tilbud for de helt unge, men foreningen ser et behov for et lignende tilbud til målgruppen af unge voksne, da det kan være svært og overvældende for den ensomme yngre voksen at finde et trygt fællesskab.

Målgruppen for det nye tilbud er unge voksne mellem 20-39 år, der oplever ensomhed og ofte står udenfor et social fælleskab grundet mistrivsel, angst eller arbejdsløshed.

En café der skaber fællesskab

Bevillingen fra Velliv Foreningen skal gå til oprettelsen af en café hvor de unge voksne kan deltage i aktiviteter som bålhygge, quizaftener og kreative arrangementer. Café Join Us vil være åben hver anden fredag aften og formiddage på hverdage hver anden uge. Derudover planlægges to udflugter til populære steder som Bakken eller bowling. 

Foreningen håber at caféen skaber varige forandringer i de unges liv ved at give dem nye værktøjer til at bryde deres isolation og skabe et positivt socialt netværk. 

Projektet forventes at nå ud til 30 unge voksne i perioden september 2023 til juli 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps