Bowling som fast aktivitet
Ansøger
Vejen Frem Næstved
CVR-nr: 37581852Bevilling
DKK 16.752
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Sjælland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Bowling for psykisk sårbare
Foreningen ønsker, at psykisk sårbare får mulighed for at komme ud, møde ligesindede og deltage i en meningsfuld aktivitet, selv når vintermørket gør det svært at opsøge fællesskaber.
Bowling er valgt som aktivitet, fordi det kræver hverken særligt udstyr eller forudsætninger. Banerne tilbyder både bander og slisker, så alle, også personer med fysiske begrænsninger, kan være med.
Projektet skaber derfor rammerne for at deltagerne kan møde op præcis som de er og opleve glæde, bevægelse og trygt samvær på et tidspunkt af året, hvor isolationen ofte fylder.
Stærke frivillige kræfter står bag
Aktiviteten drives af de frivillige i foreningen, som selv er en del af målgruppen og derfor har en dyb forståelse for deltagernes behov og barrierer. Det bidrager til et trygt miljø, hvor alle kan være med uden præstation eller pres.
Samværet, bevægelsen og de små succesoplevelser på banen skal styrke fællesskabet og give deltagerne mod på at opsøge flere sociale aktiviteter fremover.
Projektet rummer plads til 20 deltagere og skal fremme både fysisk og psykisk trivsel. Gennem to timers bowling og samvær én gang om måneden håber Vejen Frem Næstved at nå ud til flere medlemmer, der ellers kan have svært ved at deltage i aktiviteter i vinterperioden.