Video

Forskellige hjerner på job

Hvordan får man høj mental sundhed for alle slags hjerner på jobbet? Se i Velliv Foreningens online konference om emnet fra 6. december 2023 og bliv klogere. Neurodivergente er et paraplybegreb for et bredt spektrum af diagnoser lige fra autisme, ADHD, til angst og ordblindhed.

Det neurodiverse arbejdsmarked

Session 2: Det neurodiverse arbejdsmarked Hvorfor kan det være en fordel at tænke ud af boksen, når man skal ansætte nye medarbejdere? Hvad skal man som virksomhed være opmærksom på, når man ansætter medarbejdere med hjerner, der fungerer anderledes end de flestes? Og hvilken rolle har neurodiversitet i forhold til virksomhedens konkurrencedygtighed og fremtidssikring? Talere: Mette Rønnau, direktør i Cabi, Carsten Lassen, direktør, Specialisterne og Pernille Erichsen, underdirektør, Dansk Industri.

Onboarding og konkrete redskaber

Session 3: Den gode onboarding Hvordan sørger man for den gode onboarding? Hvad er vigtigt at spørge ind til i jobsamtalen med neurodivergente? Hvordan sikrer man et trygt forhold til medarbejdere, der har brug for særlige vilkår? Og hvad gør man, hvis ansættelsen ikke fungerer alligevel? Talere: Lars Carlsen, founder, People Like Us, Martine Siemel, Saab Technology.

Dagligdagen og god ledelse

Session 4: Dagligdagen og den gode ledelse Hvad skal man være opmærksom på for at få hverdagen på en neurodivers arbejdsplads til at fungere – både for medarbejderen med diagnosen, kollegaerne og for virksomheden? Hvordan kan man tilpasse arbejdsopgaverne og de fysiske forhold, så de passer til medarbejderne og til virksomhedens produktion? Og hvordan kan det blive nemmere at tale om? Talere: Brian Nielsen, Norlys, Mathias Nielsen, stifter, Glad Teknik (online), Tom Madsen, direktør, Nordic Steel Force og Victor Pahuus Petersen, som har diagnosen ADHD.