Westrups Kulturrejse

Smedevirksomheden Westrup ApS modtager 165.000 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til en indsats, der skal skabe større fokus på trivsel på arbejdspladsen.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

Westrup ApS

Bevilling

DKK 165.000

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2022

Trivsel er et ukendt område

Hos Smedevirksomheden Westrup ApS, er arbejdet med trivsel et relativt ukendt område. Dette gør sig gældende i alle afdelinger og led af virksomheden, og derfor ønsker Westrup ApS at påbegynde en indsats med fokus på medarbejdertrivsel, som inddrager alle ansatte - en såkaldt kulturændring eller kulturrejse, som ændrer hele virksomhedens trivselskultur. 

Ansøger og driftsdirektør, Jørgen Viuff, skriver: "Westrup vil arbejde mere bevidst med trivsel, fordi vi ønsker højere grad af fællesskab og evnen til at give hinanden en håndsrækning. I Westrup kalder vi det at være grøn, fordi så er man en medarbejder der giver noget ekstra, både til arbejdsopgaverne men også til fællesskabet. Vi vil gerne se den merværdi det kan skabe, når man mere struktureret og bevidst arbejder med at fremme trivsel. Vi vil fastholde medarbejdere, sikre den gode løsning af opgaverne og være en attraktiv arbejdsplads.".

Derfor modtager Westrup ApS nu en bevilling på 165.000 kr. fra Velliv Foreningen til at gennemføre denne kulturrejse. 

Kulturændringer

Westrup ApS er en smedevirksomhed, der producere maskiner til kornindustrien. Virksomheden ligger på Vestsjælland og består af én direktør, én driftsdirektør, en håndfuld ledere og omkring 30 kontoransatte. I fabrikken har virksomheden desuden én produktionsleder, omkring 55 produktionsansatte og fire lærlinge, samt tre rejsemontører. Indsatsen skal komme alle ca. 100 ansatte til gode. 

Helt konkret, skal der afvikles følgende aktiviteter: 

- Sparring med øverste ledelseslag omkring rammer for arbejdet med trivsel, forventningsafstemning m.m.
- Workshop i ”Kultur og arbejdsglæde” for hele organisationen for at skabe fælles viden og dialog.
- Workshop for alle ledere i forhold til håndtering af mistrivsel og samtidig få trivsel på dagsordenen, som tema i de forskellige mødefloraer.
- Lederne vil over 6-12 måneder modtage individuel sparring omkring egen rolle og på de udfordringer der kan opstå undervejs.
- I tæt samarbejde identificeres og programlægges et forløb for hver afdeling med det overordnet tema ”Trivsel er alles ansvar”.
- HR-sparring, løbende politikker, retninger og igangsættelse af handlinger.
- Den afsluttende opfølgning til hver afdeling, hvor leder, HR og AMR vil være til stede. Der vil blive evalueret og drøftet de fremtidige tiltag.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps