Udflugt og fællesskab for nydanskere i KBH
Ansøger
Internationalt Kristent Center KBH
Bevilling
DKK 36.000
Projektperiode
2020 - 2021
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2020
Det primære formål er at nedbringe ensomhed og isolation blandt nydanskere via flere og mere tilgængelige tilbud, som har fokus på samvær og kulturelle aktiviteter.
Netværk og øget kendskab til dansk kultur
Det kan være udfordrende for det mentale helbred at bosætte sig i et nyt land - især hvis man endnu ikke har skabt sig et netværk. Derfor er der stor risiko for, at særligt nydanskere og flygtninge kan føle sig ensomme og alene.
Derfor vil internationalt Kristent Center KBH tilbyde udflugter for flygtninge og nydanskere, som allerede er tilknyttet centeret, hvor de modtager engelsk- og danskundervisning.
Udflugterne skal give nydanskerne kendskab til det danske samfund og kulturen, hvilket vil være en styrke i deres senere arbejdssøgning. Derfor vil de forskellige udflugter gå til kulturelle eller samfundsrelevante destinationer i Københavnsområdet.
Fokus på samvær og netværksskabelse
Udflugterne afholdes månedsvis over et år. De vil være finansieret af Velliv Foreningen, så det sikres, at nydanskere med færre midler har mulighed for at deltage. Ved hver tur er der dog en lille egenbetaling for hver deltager. På den måde forpligter det lidt mere, at man har meldt sig til, og pladsen på turen går ikke til en, der ikke møder op.
Der er plads til, at 10-30 mennesker kan deltage i arrangementerne hver gang. Udflugterne går f.eks. til Statens museum for kunst, Nationalmuseet, Zoologisk have og andre kulturelle destinationer.
Hovedfokus er på samvær og netværksskabelse, hvilket giver god mening for målgruppen af flygtninge og nydanskere, som kan være meget isolerede og i risiko for at blive ensomme. Derfor støtter Velliv Foreningen indsatsen med 36.000 kr.