Ud af boligen ind i fællesskabet

AL2Bolig modtager 22.000 kr. til projektet Ud af boligen ind i Fællesskabet, der har til formål at forebygge ensomhed og styrke det lokale fællesskab.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Foreningen AL2Bolig

Bevilling

DKK 22.000

Projektperiode

2021 - 2022

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2021

Lokalt fællesskab

Foreningen AL2Bolig, modtager en bevilling fra Velliv Foreningen, til at forebygge ensomhed og styrke det lokale fællesskab. AL2bolig er en almen boligforening, som har et fælles beboerlokale, der kaldes Frirum.

Projektet har til formål at skabe fælles aktiviteter i Frirum for herigennem at bekæmpe ensomhed for mange af Frirums brugere. I Frirum er der plads til alle, og med fokus på det gode naboskab danner Frirum ramme for fællesskaber på tværs af både interesser og alder.

Frirum er primært for dem der bor i foreningen, men alle er velkomne. Frirum har tidligere haft stor effekt og deltagelse ved deres arrangementer og ønsker at fortsætte dette. De har fået opbygget et godt fællesskab og ønsker at udvide dette fællesskab yderligere.

Aktiviteter at samles om

Gennem projektet vil AL2Bolig skabe aktiviteter der styrker det lokale fællesskab. Aktiviteterne vil bl.a. bestå af fællesspisning, havekaffe og fællesgåture. Der vil også være større arrangementer ved særlige lejligheder.

En vigtig del af Frirum er de frivillige der hjælper til, derfor vil en del af projektet også have fokus på at gøre noget godt for de frivillige. Et håb er også at der gennem projektet vil komme flere frivillige til.

Ved at hjælpe til som frivillig, har man noget der bringer indhold til en ellers ensformig hverdag. Samtidig får man erfaring og en styrket tro på egne evner.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps