Supervision under Corona

Betesda Rehabilitering modtager 50.000 kr. til at lave et supervisionsforløb for deres medarbejdere, der har oplevet mentale udfordringer som følge af hjemsendelser grundet Covid-19.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

Betesda Rehabilitering

Bevilling

DKK 50.000

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2021

Covid-19 skaber mentale udfordringer

Betesda Rehabilitering er en arbejdsplads, der har til formål at hjælpe en særligt udsat gruppe borgere med bl.a. kriminel baggrund, misbrugsproblemer eller andre psykiske og sociale problemer.

Af den grund, har det været særligt svært for medarbejderne såvel som borgerne, at medarbejderne har været hjemsendt, da der stadig har været stort behov for deres tilstedeværelse.

På den måde har medarbejderne brug for støtte til at genopfinde det overskud og den arbejdsglæde, de oplevede inden Covid-19.

Supervision som understøttende af den mentale sundhed

Projektet skal indebære et supervisionsforløb, der skal foregå over fem hele dage i løbet af et år.

De fem dage skal indeholde samarbejdsøvelser, hvor medarbejderne bl.a. skal reflektere over hvilke konsekvenser Covid-19 særligt har haft for det psykiske arbejdsmiljø.

Ud fra dette, skal medarbejderne opnå nye metoder til at håndtere de problematikker Covid-19 har medført, og på den måde opnå mere overskud og fornyet arbejdsglæde.