Styrket mental sundhed hos kiropraktorer

Sundkiropraktor v. Anne-Lene Nielsen modtager 125.000 kr. til at sætte fokus på det mentale arbejdsmiljø for kiropraktorer.

projekt skal styrke den mentale sundhed hos kiropraktorer.jpg

Bevilling

DKK 125.000

Projektperiode

2021 - 2022

Status

Afsluttet

Pulje

Vores branche

År

2021

Øget krav til kiropraktorer

De seneste par år er der kommet stigende krav til, at kiropraktorer har psykosociale kompetencer i arbejdet med mennesker med længerevarende smerter og gener i bevægeapparatet. At mestre en biopsykosocial tilgang stiller andre og øgede krav til den professionelles forvaltning af egne mentale ressourcer. 

Derfor modtager virksomheden Sundkiropraktor/Anne-Lene Nielsen støtte fra Velliv Foreningen til at sætte fokus på kiropraktorernes mentale sundhed og psykologiske robusthedskompetencer. 

Projektets formål er at forebygge mentale belastninger hos danske kiropraktorer og støtte dem i deres professionelle hverdag.

Mental sundhed hos hver enkelt kiropraktor

Projektet består af tre dele: 1) Fire webinarer for kiropraktorer med relevante faglige emner, 2) To kursusdage med stor deltagerinvolvering samt håndgribelige- og praksisrelevante implementerbare værktøjer, 3) Erfa-/sparringsgrupper etableres med henblik på at bringe viden hjem til klinikkerne. 

Projektets indsats henvender sig til kiropraktorer i Danmark og tager afsæt i konkrete udfordringer, tilgår dem praksisnært, og giver bud på muligheder for at fremme god mental sundhed, både hos den enkelte og kollektivt.

Indsatsen faciliteres af kiropraktor Anne-Lene Nielsen i samarbejde med Kiropraktorernes Videnscenter og med hjælp fra eksterne konsulenter. 

Resultater

Projektet er lukket tidligere end forventet, da der ikke var tilstrækkelig tilmelding til at afvikle de planlagte kursusdage. Ifølge Anne-Lene Nielsen kan det skyldes, dels at formidlingen omkring kursusdagene har signaleret et stort og uklart omfang af forventet engagement og tidsforbrug, dels at flere ikke har ønsket at deltage sammen med andre pga. emnets sensitivitet.