Støtte til faglig opkvalificering af frivillige rådgivere hos PKR Nørrebro
Ansøger
Psykologisk Korttidsrådgivning Nørrebro
CVR-nr: 33628757Bevilling
DKK 20.000
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Mere mental trivsel
Organisationen Psykologisk Korttidsrådgivning Nørrebro drives af frivillige rådgivere, som tilbyder samtaleforløb til voksne og par, der ikke har råd til privat behandling.
Tilbuddet retter sig mod mennesker, der ofte falder uden for det etablerede behandlingssystem. Forløbene er derfor et vigtigt supplement, der giver deltagerne adgang til kvalificeret støtte uden økonomiske barrierer.
Psykologisk Korttidsrådgivning Nørrebro ønsker med bevillingen, at opkvalificere deres frivillige rådgivere med supervision og kurser. Målet er at styrke mental trivsel hos rådgiverne og skabe konkrete redskaber, som kan anvendes i hverdagen.
Fokus på faglig kvalitet og bæredygtighed
Konkret planlægges 10 årlige supervisionsgange, hvor rådgiverne kan få sparring og faglig udvikling.
Projektets løbende opkvalificering skal både styrke kvaliteten af samtalerne og skabe bæredygtighed i indsatsen, så de frivillige oplever støtte og fastholdelse i deres arbejde.
Projektet løber fra 1. september til 31. december 2025 og forventes at omfatte 35 deltagere. Bevillingen fra Velliv Foreningen vil derfor have direkte betydning for både de frivillige rådgivere og de borgere, der får glæde af indsatsen.