Støtte til at afholde caféaften for forældre til særlige behov i Frederikssund Frivillighus

FRIGS - Frederikssund Frivilliggrupper og Selvhjælp modtager en bevilling på 10.000 kr. fra Velliv Foreningen til at afholde en café- og foredragsaften for forældre og pårørende til børn med særlige behov som autisme, ADHD og skolevægring.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

FRIGS - Frederikssund Frivilliggrupper og Selvhjælp

CVR-nr: 44228807

Bevilling

DKK 10.000

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Fællesskab og forståelse

At være forælder til et barn med særlige behov kan være en livslang opgave, hvor egne behov ofte tilsidesættes. Mange oplever stress, magtesløshed og et belastet forhold til arbejdslivet, fordi hverdagen konstant kræver fleksibilitet og omsorg. 

FRIGS ønsker derfor at caféaftenen vil give deltagerne redskaber til at håndtere presset og finde bedre balance mellem familie, arbejde og trivsel.

Arrangementet skal derfor ikke blot give ny viden, men også styrke følelsen af fællesskab og gensidig forståelse.

Redskaber, netværk og ny energi 

Aftenen byder på et oplæg af forfatter og mor Birgitte Dahl, som deler sine personlige erfaringer med at samarbejde med fagpersoner og navigere i et udfordrende familieliv.

Efter oplægget bliver der lagt op til fælles refleksion og samtale over kaffe og kage - et trygt rum, hvor deltagerne kan spejle sig i hinanden og dele erfaringer.

Ved at samle forældre i samme situation ønsker projektet at skabe en følelse af samhørighed og håb. caféaftenen er første skridt mod at skabe et bæredygtigt netværk, hvor forældre og pårørende kan støtte hinanden, udveksle viden og finde ny energi til at klare hverdagens udfordringer.