Sindnet.dk - Sindslidendes Netværk

Sindnet.dk er et onlineforum for alle, der har haft en sindslidelse eller er psykisk sårbare. Velliv Foreningen støtter hjemmesiden med 48.000 kr, da den ellers var i fare for at lukke ned.

19-0486 - Sindnet.dk - Sindslidendes Netværk.jpg

Ansøger

Sindnet.dk - Sindlidendes Netværk

Bevilling

DKK 48.000

Projektperiode

2020 - 2020

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2019

Grundet en reducering i midler fra det offentlige er Sindnet.dk i fare for at lukke. Derfor har Velliv Foreningen har valgt at støtte indsatsen.

Siden for anonyme personer med psykiatriske diagnoser

Psykisk sårbare eller personer med en sindslidelse er højrisikogruppe for mentale sundhedsudfordringer, da de føler sig ængstelige eller ensomme som en konsekvens heraf. Hjemmesiden Sindnet.dk har til formål at afhjælpe dette. Siden er et onlineforum for alle, der har haft en sindslidelse eller er psykisk sårbare. Hjemmesiden består af en chatfunktion, et debatforum og en brevkasse, der er redigeret af en frivillig socialrådgiver og psykolog. Hjemmesiden adskiller sig fra andre forumer, såsom Facebook, ved at der er sikret fuld anonymitet for alle, der bruger hjemmesiden. Hjemmesiden er således målrettet psykisk sårbare og personer med psykiatriske diagnoser. Sindnet.dk har i skrivende stund i alt 5.886 medlemmer.

Danmarks største og ældste brugerdrevne online peer-to-peer-netværk for psykisk sårbare

Hjemmesiden bygger på anonym peer-to-peer rådgivning, der er suppleret af støtte fra fagprofessionelle. Det er en velkendt metode, som har gode resultater til følge. Sindnet.dk drives ud fra en filosofi om hjælp til selvhjælp, og de ønsker at facilitere øget recovery, self-management og empowerment 24 timer i døgnet, når resten af systemet holder lukket. Sindnet.dk har eksisteret i over 20 år, og er Danmarks største og ældste brugerdrevne online peer-to-peer-netværk for psykisk sårbare. Den har vundet flere priser, herunder Aarhus Kommunes Handicappris, og været nomineret til Røde Kors’ pris ’Fantastiske Frivillige’. Hjemmesiden har siden starten været drevet af samme personer, og den er et unikt tilbud for målgruppen. Velliv Foreningen støtter hjemmesidens fremtid og donerer derfor 48.000 kr. til den succesfulde side. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps