Sammen om at øge den mentale sundhed gennem aktiviteter og fællesskab

Cafe Parasollen i Haderslev modtager en bevilling på 59.610 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal skabe mere fællesskab og trivsel for værestedets brugere.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

CAFE PARASOLLEN I HADERSLEV

CVR-nr: 15938048

Bevilling

DKK 59.610

Projektperiode

2026 - 2026

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Sociale aktiviteter og udflugter 

Målgruppen er brugere af Café Parasollen, der kan stå i forskellige livssituationer med behov for støtte og fællesskab.

Projektet skal give flere brugere muligheden for at deltage i meningsfulde aktiviteter og opleve at være en del af et socialt fællesskab.

Caféen vil derfor tilbyde en række sociale aktiviteter og udflugter. Fælles oplevelser som tur til Legoland, biografbesøg og busture skal bidrage til at skabe nye relationer og styrke eksisterende fællesskaber.

 

Fælles oplevelser skal skabe trygge rammer 

Aktiviteterne fordeles over året og omfatter også fællesspisning, hvor deltagerne er fælles om madlavning og samvær.

En central del af indsatsen er en faciliterende medarbejder, som skal sikre, at alle deltagere bliver mødt og inviteret ind i fællesskabet. Det skal skabe trygge rammer, hvor den enkelte føler sig set og inkluderet.

Med projektet ønsker Café Parasollen at styrke det lokale fællesskab og supplere de eksisterende tilbud i Haderslev. Målet er at bidrage til øget trivsel og livskvalitet gennem sociale fællesskaber og fælles oplevelser.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps