Rådgivere rustes til telefonrådgivning af mennesker i svære livssituationer
Ansøger
RådgivningsDanmark
Bevilling
DKK 122.075
Projektperiode
2021 - 2022
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Analyse og kampagne
År
2021
Et godt mentalt helbred hos rådgiverne
RådgivningsDanmark er en brancheforening for gratis sociale rådgivningstilbud, hvis formål er at bidrage til kvalitetsudviklingen af gratis, sociale rådgivningstilbud samt at varetage fælles interesser på feltet af medlemmerne, der består af rådgivnings-NGO'er.
Foreningen modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til at udvikle et undervisningsmateriale, som rådgivningstilbuddene kan bruge til at understøtte rådgivere i medlemsorganisationerne, der rådgiver borgere i svære livssituationer, f.eks. når tilbuddene afholder kurser eller på anden vis understøtter videndeling mellem rådgivere.
Materialet skal støtte rådgiverne i at tage de svære samtaler, herunder at lære rådgiverne at passe på sig selv og på kolleger. Materialerne er med til at understøtte et godt mentalt helbred hos rådgiverne, og målet er også, at det er med til at sikre den bedst mulige hjælp til dem, der søger om rådgivning.
Rustes til de svære samtaler
Projektet består i sin helhed af udviklingen af undervisningsmateriale, som rådgivningstilbuddene kan bruge i afholdelsen af kurser samt understøttelsen af videndeling mellem rådgivere.
Målet for indsatsen er, at fem medlemsorganisationer med telefonrådgivning vil implementere de supplerende materialer i deres interne kursustilbud efter lanceringen, så rådgiverne bliver rustet til de svære samtaler, samt at flere telefonrådgivninger vil anvende dele af materialet, eller lade sig inspirere af det i deres uddannelsestilbud.
Således har projektet til formål at ruste rådgiverne i gratis, sociale rådgivningstilbud på svære samtaler med mennesker i forskellige livskriser, så rådgiverne passer på deres eget mentale helbred, mens de guider andre gennem svære livsomstændigheder.
Projektets placering
Resultater
Projektet er afsluttet. På baggrund af projektet er udgivet en bog - 'telefonrådgivning - en grundbog' - samt 11 relaterede øvelser til oplæring/træning af telefonrådgivere.
De 11 øvelser kan tilgås gratis her: https://raadgivningsdanmark.dk/viden-artikel/telefonoevelser/. Øvelserne har mødt stor tilslutning fra RådgivningsDanmarks medlemsorganisationer. 19 ud af 21 af medlemsorganisatioerne, der svarede på et spørgeskema udsendt af RådgivningsDanmark, tilkendegiver, at de vil benytte sig af øvelserne i deres oplæring/træning af deres telefonrådgivere. Projektet har i den forbindelse nået sine mål og resulteret i relevant og anvendeligt materiale for målgruppen.