Onsdagshyggen

Kirkens Korshær i Slagelse/Korsør modtager en bevilling på 59.840 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der har til formål at skabe fællesskab for psykisk sårbare og ensomme mennesker, som ellers kan have svært ved at finde sådanne positive fællesskaber på egen hånd.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Kirkens Korshær Slagelse/Korsør

Bevilling

DKK 59.840

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

En del af et fællesskab

Der er færre og færre tilbud i mindre byer i Region Sjælland, og derfor ønsker Kirkens Korshær med dette projekt at skabe et fællesskab, hvor lokalområdets sårbare får mulighed for at finde sammen.

Projektets målgruppe består af ensomme og psykisk sårbare mennesker, der mangler fællesskab og har svært ved at tage initiativ til at opsøge foreninger i lokalområdet. Deres økonomiske situation gør det vanskeligt at komme væk fra området, hvilket blot forstærker ensomheden.

Man håber derfor med dette projekt, at skabe et fællesskab, som kan hjælpe dem med at føle sig som en del af noget - og over tid øge deres engagement.

Haveaktiviteter og fællesspisning

Dette vil man gøre ved at lade deltagerne mødes omkring haveaktiviteter, hvor de sammen dyrker grøntsager. Disse grøntsager skal senere tilberedes og danne rammerne for fællesspisning, hvilket giver deltagerne en mulighed for at opbygge relationer og dele måltider.

Aktiviteterne finder sted i en etableret varmestue uden for åbningstiden og henvender sig både til varmestuens nuværende brugere og nye deltagere. Man tager særligt sigte på at imødekomme de udfordringer, som især opstår i weekender og aftener, hvor ensomhed og isolation kan være særligt mærkbar for målgruppen. Ved at tilbyde en fast aktivitet om aftenen, håber man således at afhjælpe dette problem.

Der er plads til 25 deltagere og projektet er planlagt til at køre én gang om måneden i et år. Dog er der store forventninger om, at fællesskabet vil blomstre og række ud over de planlagte arrangementer.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps