Naturfællesskaber for voksne der føler ensomhed

Foreningen for Medborgerskab modtager 49.600 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til et projekt, som skal skabe fællesskabsskabende aktiviteter for beboere i tre almene boligområder i Aarhus.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Foreningen for Medborgerskab

Bevilling

DKK 49.600

Projektperiode

2023 - 2023

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Et brud med ensomheden

Specielt efter de tidligere Corona-nedlukninger, har mange mennesker, hvis netværk i forvejen ikke var bredt, følt sig ensomme. Dette gør sig også gældende for adskillige beboere i Aarhus, og derfor vil Foreningen for Medborgerskab og AL2bolig samarbejde om et projekt, som skal tilbyde fællesskabsdannende aktiviteter for beboere i tre almene boligområder i Aarhus. 

Naturen som ramme

Ansøger og kasserer hos Foreningen for Medborgerskab, Bo Maibom Petersen, skriver: "Målgruppen (for indsatsen) er 40-65 årige i tre almene boligområder ved Aarhus: Åbyhøj, Hinnerup og Hjortshøj. Målgruppen er lokale voksne beboere, som står på kanten af fællesskabet, og som har svært ved selv at danne relationer og har brug for en ekstra håndsrækning for at kunne tage skridtet til at deltage i sociale aktiviteter i naturen.".

Der vil blive tilbudt følgende aktiviteter:

1. En udflugt og en sanke-/madlavningstur med en professionel naturvejleder.
2. En udflugt til sandørkenen på Anholt.
3. En udflugt med bus til bakkelandskabet på Fur.
4. En udflugt til Samsø med hurtigfærgen fra Dokk1 i Aarhus.

I alt forventes der 70 deltagere, og projektet skal strække sig over seks måneder.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps