Mit barn er ude i misbrug - hvad kan jeg gøre?

Ansøger
Bedre Psykiatri Gentofte
Bevilling
DKK 40.000
Projektperiode
2022 - 2023
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2022
Alene i en svær situation
Misbrug hos et familiemedlem påvirker hele familien. Er misbruget hos et ungt menneske, står forældrene ofte alene i en svær situation, hvor de kan mangle viden og kendskab til mulige kilder for hjælp til barnet, samt støtte til resten af familien.
Bedre Psykiatri Gentofte modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til et projekt der henvender sig til familier og pårørende, hvor den unge er endt i et misbrug.
Indsatsen består af en blanding af foredrag og workshops med emner såsom konflikthåndtering og afhængighed. Derudover er der fokus på at skabe et socialt fællesskab for de pårørende gennem samtalegrupper.
Fremme trivsel og forhindre psykiske problemer
Målet med indsatsen er at fremme trivsel og styrke familien til at håndtere den svære opgave, samt forhindre at der opstår psykiske problemer hos familiemedlemmer.
Samtalegrupperne vil styres af en terapeut, og formen vil være samtale kombineret med fysisk aktivitet såsom gåtur, yoga eller meditation.
Alle er velkomne til arrangementet, og man forventer samlet at 60 personer vil få gavn af indsatsen, som skal løbe over tre måneder.