Mental sundhed i landbruget
Ansøger
SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A
Bevilling
DKK 669.419
Projektperiode
2021 - 2022
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2021
Stressmåling hos landmænd
Med udgangspunkt i problemstillingen, at flere landmænd oplever stress eller stresssymptomer, vil SEGES afprøve en metode til at forebygge og håndtere stress i et samarbejde med socialkonsulenter i landbruget.
Projektets formål er at skaffe viden om, hvad der skaber stress hos landmænd og bruge denne viden til at levere en udvidet stressrådgivning til stresstruede landmænd samt at bruge erfaringerne på længere sigt.
Projektet indeholder desuden et handlingsorienteret forløb, der retter sig til op mod 40 selvstændige landmænd og deres familier, og projektet løber i cirka to år.
Undersøgelser, et handlingsorienteret forløb og oplysningskampagne
Projektet gennemføres i fire faser:
1. Der laves en kvalitativ forundersøgelse med en fokusgruppe af konsulenter samt interviews med landmænd, som kortlægger, hvilke udfordringer landmanden har, der kan føre til stress.
2. Kursus for socialkonsulenter for at ruste dem i at arbejde med stress og symptomer med særligt fokus på landmænd og deres familier.
3. Et handlingsorienteret forløb for landmænd med stress og symptomer herpå, som løbende testes og kvalificeres af socialkonsulenter og rådgivere inden for Dansk Landbrugsrådgivning.
4. Udarbejdelse af et bredere informationsmateriale/oplysningskampagne om stress og støttemuligheder fra det offentlige, der kan kommunikeres på forskellige digitale platforme.
Velliv Foreningen støtter projektet med 669.419 kr.