Mandeakademiet

DropUd vil etablere et tilbud til mænd, der har været i en form for livskrise og har nedsat mental sundhed. Indsatsen får 50.000 kr. i støtte fra Velliv Foreningen.

19-0165 – Mandeakademiet KOPI.jpg

Ansøger

DropUd

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2019 - 2019

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2019

DropUd vil etablere et tilbud til mænd, der har været i en form for krise og derfor er udfordrede på deres mentale sundhed. 

Indsats for mænd med livskriser

Alle mennesker vil støde på livskriser gennem livet, hvilket kan føre til dårlig mental sundhed i form af depression, angst, isolation og stress. DropUd vil etablere et tilbud til mænd, der har været i en form for krise, eksempelvis skilsmisse, mistet job eller sygdom, og som har brug for hjælp til at komme videre. Tilbuddet består af fem weekendkurser, hvor der vil være en blanding af fysiske øvelser, oplæg og workshops. Projektets er målrettet mænd, der har været igennem en livskrise og har en nedsat mental trivsel. Projektet vil inddrage op til 75 mænd, da deltagerantallet vil være 10-15 mænd i hvert weekendkursus.

Mindfullness, yoga og selvudviklede øvelser

De fem weekendkurser har fokus på aktiviteter og redskaber, der kan hjælpe mændene videre i deres liv. Dette inkluderer både mindfullness, yoga og selvudviklende øvelser. Tilbuddene skal forebygge, at mændene udvikler yderligere mentale sundhedsudfordringer, som vil have større konsekvenser i deres liv. Det forventes at mændene får en bedre forståelse for deres mentale og fysiske sundhed, samt redskaberne til at tage vare på sig selv fremover. Projektet er ambitiøst og har et langsigtet perspektiv, da der arbejdes mod at reducere risikoen for alvorlige mentale sundhedsudfordringer hos de deltagende mænd. DropUd har gode forudsætninger for udførelse af projektet, da det er en veletableret organisation med bred erfaring i arbejdet med sårbare borgere. Derfor støtter Velliv Foreningen indsatsen med 50.000 kr. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps