KOL kor i Høje Gladsaxe
Ansøger
Gladsaxe Kommune
Bevilling
DKK 21.000
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Nyt projekt skaber fællesskab for lungesyge
Projektet er målrettet de omkring 45 sårbare borgere, der allerede deltager i Gladsaxe Kommunes sygdomsmestringsforløb.
Initiativet skal modvirke ensomhed og isolering blandt borgerne med KOL og andre lungesygdomme, der har oplevet at trække sig fra sociale fællesskaber på grund af deres sygdom.
Forskning viser, at sang kan fremme livsglæde og skabe stærke sociale bånd, hvilket er en af de primære årsager til, at Gladsaxe Kommune har valgt korsang som indsats.
Korsang som medicin
Formål med korsangen er at fremme både fysisk og mental sundhed, og projektet har derfor fokus på at skabe et rum, hvor borgerne kan mødes og synge sammen. Udover sang får deltagerne mulighed for at knytte sociale bånd over en kop kaffe og et stykke kage.
Projektet ledes af en kommunal sygeplejerske med stor erfaring inden for både sygdomshåndtering og korsang.
Koret mødes hver 14. dag i Høje Gladsaxe, hvor deltagerne synger i en time og derefter nyder kaffe og kage. Projektet vil løbe fra den 7. september 2023 til den 26. december 2024.