JunkFood – mad med mening til de mest udsatte

Foreningen JunkFood modtager 50.000 kr. til at sørge for et varmt og næringsrigt måltid til hjemløse i København.

JunkFood modtager støtte fra Velliv Foreningen.jpg (1)

Ansøger

JunkFood

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2020 - 2021

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2020

JunkFood er en forening, som er stiftet af Michelinkokken Rasmus Munk. Foreningen blev startet under Covid-19 som et akut tilbud om mad til gadefolket, der som følge af omfattende nedlukning af væresteder manglede mad. Junkfood har nu en ambition om at sikre et varmt måltid hver dag til de mest udsatte gadefolk i København.

Mad er skadesreducerende

Mad bliver ikke ikke prioriteret højt af hjemløse pga. komplekse problemstillinger og misbrug. JunkFood gør en forskel, for mad er skadesreducerende. Der falder ro over gemytterne, når hjemløse får et næringsrigt måltid om aftenen, og det mindsker vold og konflikter.

For socialmedarbejdere er det omsorg at servere et måltid mad, og det giver en lejlighed til at samtale. Desuden giver det for de hjemløse en følelse af normalitet, som kan være vejen til et bedre liv.

JunkFood modtager støtte fra Velliv Foreningen til at kunne tilbyde 5000 måltider til hjemløse i København. Formålet med indsatsen er at forbedre den mentale sundhed hos misbrugere, psykisk syge og hjemløse gennem tilbuddet om måltider.

Et varmt måltid og en god samtale kan have stor betydning for den hjemløses fysiske og psykiske helbred. Derfor støtter Velliv Foreningen indsatsen med 50.000 kr. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps