Hjælp til unge med specielle behov

Indsatsen går ud på at finansiere materialer til aktiviteter for 18-30-årige, som skal fremme deres mentale sundhed og give dem kompetencerne til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Akutpulje_web.png

Ansøger

Refsvindinge Natur- og Kulturcenter

Bevilling

DKK 50.000

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Afsluttet

Pulje

Akutpulje

År

2020

Aktiviteterne skal foregå som et led i et allerede igangværende projekt om støtte til unge uden uddannelse og med komplekse problemstillinger af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. De unge skal indgå i arbejdsgrupper/værksteder, med henblik på at udvikle et område på 5.000 m2 med aktiviteter til naturformidling, naturpleje og friluftsliv. Konkret, indbefatter dette bygning af en hængebro, etablering af en lejrplads, bygning af et hobbithus og haver til naturformidling mm. De unges motivation samt mentale sundhed skal styrkes gennem de kommende byggeprojekter. Projektet skal give de unge en positiv oplevelse i et arbejds- og socialt orienteret fællesskab, hvilket forbereder dem til en uddannelse. Projektet starter efter samfundets genåbning med støtte fra Velliv Foreningen.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps