Fra PitStop til Parasollen - et brobygningsprojekt

Velliv Foreningen donerer 39.960 kr. til et samarbejde mellem Café Parasollen og Pitstop, som vil skabe en sikker base for hjemløse, der skal tilbage til at bo på gaden efter, at de er blevet udskrevet fra hospitalet.

Fra PitStop til Parasollen.jpeg

Ansøger

Café Parasollen

Bevilling

DKK 39.960

Projektperiode

2019 - 2019

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2019

Hjemløse lever uden en tryg og sikker base, og er ofte plaget af mentale sundhedsproblemer og social isolation. 

En sikker base for hjemløse misbrugere

I samarbejde med PitStop, som er et værested for udsatte og sårbare borger i Århus, vil Café Parasollen skabe en sikker base for de personer, der har boet hos PitStop. Projektet er målrettet hjemløse misbrugere, der skal tilbage til at bo på gaden efter, at de er blevet udskrevet fra hospitalet. Café Parasollen vil skabe en sikker base for de hjemløse, hvor de kan henvende sig, hvis de har problemer, har brug for et varmt måltid eller vil have socialt samvær. Indsatsen har således stor betydning for gæsterne, da værestedet kan udgøre nogle gæsters komplette sociale netværk.

Relevante kompentencer og central støtte

Projektet har et relevant perspektiv, da det vil være en central støtte for hjemløse og sårbare borgere. Café Parasollen har eksisteret i mange år og PitStop arbejder koncentreret med nyligt udskrevne hjemløse, så der er i høj grad kompetencer til stede i projektet. Det vil Velliv Foreningen gerne støtte, og derfor modtager projektet 39.960 kr. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps