Forandring med følgeskab - Nyt lederteam og sammenhængskraft på tværs af fagligheder

Den selvejende institution Tønning-Træden Friskole modtager en bevilling på 238.130 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal styrke trivsel og samarbejde blandt medarbejderne.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

DEN SELVEJENDE INSTITUTION TØNNING-TRÆDEN FRISKOLE

CVR-nr: 15139501

Bevilling

DKK 238.130

Projektperiode

2026 - 2027

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2026

Samling på medarbejderne efter lederskifte

Friskolen har indenfor det seneste halvandet år gennemgået et omfattende lederskifte, som har sat gang i en ny femårig visionsproces for institutionen.

Den nye ledergruppe har desuden et øget fokus på tværgående samarbejde mellem de tre huse og faggrupper. Historisk har opgaveløsningen i høj grad været opdelt efter fag, hvilket har skabt udfordringer i forhold til at opbygge et fælles arbejdsmiljø og en samlet forståelse af kerneopgaven.

Forandringerne har derfor ført til uro, stress og samarbejdsvanskeligheder i medarbejdergruppen. Projektet skal derfor sikre en professionel indsats, der involverer alle niveauer i organisationen og skaber stabilitet i en tid præget af store forandringer.

Fokus på fælles kultur og bedre trivsel

Kernen i projektet er at udvikle en ny samarbejdskultur, hvor lærere og pædagoger arbejder tættere sammen på tværs af faggrænser. Målet er at skabe større gensidig forståelse og et stærkere fællesskab, som kan løfte både trivsel og kvaliteten i arbejdet.

Indsatsen skal blandt andet bidrage til at reducere sygefravær og forebygge stress ved at skabe klare rammer for samarbejde og kommunikation. Ved at styrke relationerne mellem medarbejderne ønsker skolen at opbygge en mere robust og velfungerende arbejdsplads.

Ambitionen er, at projektet skal danne fundament for en varig kulturændring, hvor tværgående samarbejde bliver en naturlig del af hverdagen. Dermed håber Tønning-Træden Friskole og børnehave at skabe en arbejdsplads præget af tryghed, engagement og høj trivsel.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps