Første gang glemmer du aldrig

3F, Fagligt Fælles Forbund modtager 886.125 kr. et pilotprojekt, der skal sikre, at unge lærlinge kommer godt ud på arbejdsmarkedet.

b7.jpg

Ansøger

3F, Fagligt Fælles Forbund

Bevilling

DKK 886.125

Projektperiode

2020 - 2021

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Vores branche

År

2020

Indsatsen skal ruste unge erhvervsuddannede lærlinge til at træde ind på arbejdsmarkedet. 

En tidlig indtrædelse på arbejdsmarkedet

Lærlinge kan være helt ned til 17 år gamle, og de er derfor væsentligt unge, når de træder ind på arbejdsmarkedet. Begyndelsen på arbejdslivet kan være meget strabadserende for de unge, som risikerer at miste modet og falde fra, før de rigtig er begyndt.

Med denne indsats vil 3F derfor løse to udfordringer: Den første udfordring er, at de unge ofte ikke er mentalt stærke nok til deres første møde med arbejdspladserne, mens den anden udfordring er, at arbejdspladserne ikke har ressourcer eller viden om, hvordan de bedst tager imod de unge lærlinge. 

Derfor vil 3f lave et pilotprojekt, der skal styrke lærlingene i deres overgang til arbejdsmarkedet. Projektet skal afprøves i tre af 3F’s afdelinger. Det skal ske gennem en kombination af fyraftensmøder på arbejdspladserne for ledere og tillidsfolk, en mentorordning, som skal støtte de unge og arbejdspladserne, samt etablering af tværgående netværk for de unge.

Derudover holdes oplæg for lærere og elever på erhvervsskoler som forberedelse til praktikforløb, og der udvikles værktøjer til henholdsvis de unge og virksomhederne/praktikstederne.

Arbejdslivets mere skjulte sider

Projektet strækker sig over 3 år. Projektets formål er at sikre, at lærlinge kommer godt ud på arbejdsmarkedet. Mentorordningen skal ruste de unge lærlinge til arbejdslivets mere skjulte sider, f.eks. relationer, kulturer og uskrevne regler. 

Formålet er, at både mentorer, lærlinge og arbejdspladser kan sikre et godt og trygt forum, så lærlingene får den nødvendige støtte til at finde vej i arbejdslivet og i kontakten med kollegerne og ledelsen på arbejdspladsen. 

Projektet har tre desuden delmål:
• at forbedre håndtering af mentale sundhedsudfordringer i SMV’er.
• at forbedre de unges sociale relationer.
• at forankre projektets initiativer.

Velliv Foreningen støtter indsatsen med 886.125 kr. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps