Fællesskaber om madlavning og måltider - Version 2
Ansøger
Kolding Krisecenter
Bevilling
DKK 52.000
Projektperiode
2024 - 2025
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Hjælp til selvhjælp i hverdagen
For kvinder på Kolding Krisecenter er madlavning en vigtig del af processen med at genvinde kontrollen over deres liv. Med dette projekt, får de nu mulighed for at lære praktiske madlavningsevner, som er afgørende for at kunne klare sig selv og skabe trygge rammer.
Gennem fælles madlavning kan kvinderne finde inspiration og opnå en følelse af mestring, som kan styrke deres mentale sundhed og fremtidige livsmestring, hvilket også er til gavn for deres børn.
Kolding Krisecenter har tidligere gennemført et lignende projekt med stor succes. Denne erfaring betyder, at de nu kan tilbyde en indsats, der omfatter omkring 60 kvinder og 45 børn årligt.
Fællesskab og færdighed
Aktiviteterne omfatter fælles madlavningssessioner, hvor kvinderne, sammen med deres børn, lærer opskrifter og får indsigt i bæredygtig og sundhedsbevidst madlavning.
Dette skaber både fællesskab og giver kvinderne en konkret færdighed, som kan hjælpe dem med at opretholde en struktureret og sund hverdag, når de står på egne ben igen.
En central del af projektet er derudover produktionen af en fysisk opskriftsbog, som kvinderne kan tage med sig, når de flytter ud. Denne bog fungerer som en hjælpende hånd, der kan guide dem i hverdagen og give dem tryghed i, at de kan mestre madlavningsopgaven, selv når de ikke længere har støtte fra krisecenteret.