Fællesskab for frivillige (videreføres)
Ansøger
BEDRE PSYKIATRI - Odense
Bevilling
DKK 30.000
Projektperiode
2025 - 2028
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til de frivilliges fællesskab
Projektet skal styrke trivsel og fællesskab blandt de frivillige, som hver dag yder en vigtig indsats i foreningen for pårørende til mennesker med psykisk sygdom.
Indsatsen bygger videre på erfaringerne fra samme projekt i 2023. Her blev der arrangeret forskellige sociale aktiviteter, som hurtigt viste sig at skabe stærkere relationer, nye venskaber og mere engagement blandt deltagerne.
Indsatsen får plads til 20 deltagere og skal give både nuværende og nye frivillige en tryg ramme, hvor de kan mødes, dele erfaringer og finde energi til det krævende frivillige arbejde.
Fællesspisning, byvandring og brætspil
De sociale arrangementer i projektet spænder fra fællesspisninger og fælles madlavning til brætspilscaféer og byvandringer med "Gadens stemmer". Formålet er at skabe aktiviteter, hvor frivillige kan mødes i uformelle rammer og udvikle nye relationer.
Erfaringerne fra tidligere viser, at alle nye frivillige har haft glæde af at deltage i arrangementerne, hvor de hurtigt er blevet en del af fællesskabet.
Bedre Psykiatri Odense understreger, at foreningen er 100 procent afhængig af frivillige kræfter. Ved at investere i fællesskab og trivsel håber man at kunne fastholde de frivillige i længere tid - til gavn for både foreningen og de mange pårørende, der hver dag har brug for støtte.