Et godt liv udenfor arbejdsmarkedet
Bevilling
DKK 30.014
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2021
Et nyt mødested styrker lokalsamfundet
Efter den lokale Brugsen lukkede i 2015, har beboerne i Ålum manglet et samlende sted, hvor man kunne mødes til en uforpligtende snak eller en kop kaffe.
Dette vil Ålum og Omegns Beboerforening imødekomme ved at skabe et rum med plads til fællesskabende aktiviteter. Aktiviteterne skal styrke fællesskabet i byen og give plads til at man kan hjælpe hinanden i lokalsamfundet.
Det nye mødested er især tiltænkt at hjælpe personer der står uden for arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt eller permanent, med at modvirke ensomhed. Mødestedet skal give plads til at man trygt og roligt kan møde andre mennesker og deltage i meningsgivende aktiviteter og sociale fællesskaber.
Aktiviteter i fællesskab mod ensomhed
I Ålum og Omegns Beboerforening tror de på at fællesskabet kan afhjælpe ensomhed og tristhed, samtidig med at det kan styrke det enkelte menneskes værdier og lysten at være med i nye fællesskaber.
En vigtig del af det nye mødested, vil være aktiviteterne. De vil bl.a. bestå af brætspil, kreative sysler, danseundervisning og fællessang. Man vil også åbne op for at de lokale kan bidrage til aktiviteterne, med deres egne talenter.
Mødestedet vil blive drevet af frivillige kræfter der inviterer indenfor til en snak, og sørger for at der er dejligt at være. Velliv Foreningen støtter projektet med 30.014 kr.