Et dedikeret spor til mental sundhed på TechBBQ

TechBBQ modtager 1.741.450 kr. til at udarbejde forskellige typer af tiltag til deres event, der skal sætte fokus på iværksætteres mentale sundhed.

office-4287030_1280.jpg

Ansøger

Forening til drift af TechBBQ

Bevilling

DKK 1.741.450

Projektperiode

2020 - 2021

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Analyse og kampagne

År

2020

Eventet TechBBQ er en messe for iværksættere og SMV'ere, som forløber over to dage. 

Fokus på iværksætteres mentale helbred

Opretholdelse af sundhed og work-life balancen hos iværksættere og små virksomheder er afgørende for deres succes. En af de få undersøgelser på området viser, at iværksættere er ekstra udfordrede på deres mentale sundhed, samtidig med at de er præget af en præstationskultur, hvor der ikke er meget dialog om og fokus på mental sundhed.

Derfor vil TechBBQ sætte fokus på den mentale sundhed for iværksættere, små virksomheder og lignende aktører på det årlige TechBBQ-event, så deltagerne kan drage fordel af hinandens netværk og viden om iværksætteres trivsel.

Formålet med formidlingsindsatsen er at bidrage til, at iværksætterne bliver mere bevidste om, hvordan de kan passe på sig selv og deres mentale sundhed, samt lære om betydningen af at tage sig af deres medarbejderes mentale sundhed/mentale sundhedsudfordringer. 

Viden og praktiske øvelser til at styrke den mentale sundhed

Programmet til eventet vil indeholde både viden og praktiske øvelser til, hvordan deltagerne kan arbejde med mental sundhed i deres egne virksomheder. Med afsæt i konkrete erfaringer som deltagerne får på bootcamps og i rådgivningssessioner, udarbejdes en casesamling (værktøjskasse) til deltagerne, der lanceres på TechBBQ 2021.

Indsatsen har dermed et stærkt fokus på vidensdeling gennem traditionelle oplæg (Talks), workshops (Bootcamps) og rådgivningssessionerne efter eventet - alt sammen med fokus på at skabe opmærksomhed, øget dialog og viden om udfordringerne med mental sundhed inden for iværksætterøkosystemet i Danmark.

Det er netop relevant at sætte mental sundhed på dagsordenen på TechBBQ-eventet, fordi der mangler viden og fokus om iværksætternes mentale helbred. Velliv Foreningen støtter derfor glædeligt projektet. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps

Resultater

Projektet TechBQQ har igennem forskellige aktiviteter sat fokus på den mentale sundhed for personer, der arbejder i startups i Danmark. Arbejdet med projektet har vist, at mange startups fornemmer, at mental sundhed er vigtigt, men de ved ikke, hvordan de undgår stress og kan slippe for udbrændthed. En vigtig viden da netop stress og udbrændthed er udtalt problemstilling blandt iværksættere, både for ejerne og de ansatte. Projektet peger på, at en koncentreret indsats rettet mod ejerne har god effekt. I det gennemførte projekt er der udviklet forskellige værktøjer, som ejeren af en startup kan anvende til forbedring af deres og ansattes arbejdsmiljø. Beskrivelse af startups mentale sundhed, gode råd og værktøjer er samlet i en rapport som findes her.

Projektet har præsenteret rapporten på TechBQQ 2021, hvor startups mødes for at netværke, dele erfaringer og forretningsudvikle. Der var stor interesse for rapporten og den nye viden projektet har synliggjort omkring startups mentale sundhed.