Ensomme unge i Gribskov
Ansøger
Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted
Bevilling
DKK 50.000
Projektperiode
2022 - 2022
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2021
Et trygt rum
Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted får en bevilling fra Velliv Foreningen til projektet Ensomme unge i Gribskov.
Projektet retter sig mod ensomme unge i alderen 20-30 år i Gribskov Kommune, der gennem projektet skal hjælpes ud af ensomhed, danne fællesskaber og have tilknytning til et trygt rum.
Dette skal ske ved at skabe et frirum, hvor der er mulighed for at blive inkluderet i aktive og sociale fællesskaber, hvor de unge kan øve deres sociale færdigheder i trygge omgivelser.
Tage hånd om udfordringerne
Aktiviteterne vil bestå af madlavning, spil, gåture og lignende. Projektet vil blive drevet af ressourcestærke, lyttende og støttende mentorer, som selv er unge og dermed i øjenhøjde.
Den metodiske tilgang indebærer derfor aktiviteter i Frivilligcentret, hvor der også vil være ressourcestærke, lyttende og støttende unge mentorer tilstede, så målgruppen trygt kan kommunikere deres udfordringer, så der kan tages hånd om disse.
Derudover har frivilligcentret en ambition om, at målgruppen på sigt selv kan være med til at indgå i eller starte aktiviteter og fællesskaber i fremtiden.