En Messe for Krop, Lyd & Landskab
Ansøger
SOMA v/Naya Moll
Bevilling
DKK 50.000
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2022
Nyskabende kunst til hospice patienter
Patienter på hospicer, og disses pårørende, er en meget sårbar gruppe af mennesker. Begge parter kan opleve stærk mental mistrivsel, f.eks. i form af stress eller angst. Derfor ønsker SOMA v/Naya Moll, at udføre en indsats, som skal give denne målgruppe sanselige og mentalt lindrende oplevelser i form af danseudtryk og lydoplevelser.
Ansøger, koreograf og projektleder, Naya Moll Olsen, skriver: "Det er projektets ambition at bringe nyskabende kunst ud til en sårbar målgruppe, der ved livets afslutning kan nyde en æstetisk og sanselig kunstnerisk oplevelse.".
Synergi
Helt konkret ønsker SOMA v/Naya Moll, at der skal udføres udendørs danse- og lydværker på henholdsvis Hospice Svanevig, Hospice Gudenå og Hospice Djursland. Værket indebærer fem dansere, som skal danse og udfolde sig i hospicets udendørsomgivelser i en time, af tre omgange. Sekvenserne skal skabe synergi mellem kunst, natur og medmenneskelighed.
Projektet skal forløbe over ca. 1,5 år og det estimeres at omkring 450 vil få gavn af projektet.