En lettere vej ind i det aktive fællesskab

Ansøger
LILLE SKOLE FOR VOKSNE
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Fra behandling til fællesskab
Mange voksne i Danmark oplever ensomhed - særligt dem med psykiske eller sociale udfordringer. Det kan være svært at finde fællesskaber efter en psykiatrisk indlæggelse eller ved social isolation.
Man ønsker derfor med dette projekt at give nye elever en tryg og støttende start på deres forløb på skolen. Ved at fjerne økonomiske barrierer og tilbyde sociale aktiviteter skal indsatsen motivere deltagerne til at fortsætte i undervisningen og styrke deres trivsel.
Målet er, at flere elever får en god start, så de ønsker at fortsætte deres udvikling og undervisning på skolen.
Trivselskit, der fjerner økonomiske barrierer
Projektet indebærer "Trivselskit" til 45 nye elever fra januar 2025 til juni 2026. Et Trivselskit dækker et semester på et undervisningshold, to korte daghold og fire fælles frokoster, som skal styrke det sociale sammenhold.
Ved at sikre gratis adgang til de første kurser bliver det lettere for deltagerne at tage det første skridt mod et nyt fællesskab.
Således er håbet, at initiativet kan hjælpe psykisk sårbare til en mere stabil hverdag og give dem modet til at engagere sig i sociale fællesskaber igen.