Digisnak

Den selvejende institution Velfærds KURSuscenter modtager 50.000 kr. til pilotprojektet Digisnak, som kan hjælpe psykisk udfordrede borgere med at opbygge et netværk og bekæmpe ensomhed.

VKURS overrækkelse4.png

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2022 - 2022

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Netværk for psykisk sårbare personer udenfor arbejdsmarkedet

Den selvejende institution Velfærds KURSuscenter har skabt den digitale platform Digisnak. På denne platform kan psykisk udsatte borgere snakke med hinanden via video og derigennem skabe et netværk.

Platformen er et værktøj til at afhjælpe ensomhed og isolation, for psykisk sårbare personer der er uden for arbejdsmarkedet. Projektet skal styrke borgernes robusthed, gennem udvikling af nye kompetencer og inklusion i fritids- og/eller arbejdsliv.

Borgerne har også mulighed for at deltage i Digisnak Uddannelsen. Herigennem lærer man bl.a. basale it færdigheder, samtaleteknikker og anerkendelse. I slutningen af forløbet kan man fungere som vært for Digisnak samtalegrupper og evt. også som underviser.

Borgere hjælper borgere

Digisnak-værterne har selv erfaring med at komme sig af psykisk sygdom som bl.a. ensomhed, og kan derfor bruge deres egne erfaringer til at hjælpe andre.

Værterne skal både afholde samtaler gennem Digisnak platformen samt møde borgerne hvor de er, for at hjælpe dem ind i fællesskabet. Værterne kan også undervise i deres egne spidskompetencer.

Projektet skaber et rum hvor borgere hjælper borgere og medvirker herigennem, til at forebygge og afhjælpe ensomhed og isolation. Velliv Foreningen støtter projektet med 50.000 kr.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps