Demensvenligt Sangfællesskab i Hjørring Kommune

Sangkraft Hjørring modtager en bevilling på 25.000 kr. fra Velliv Foreningen til et nyt demensvenligt sangfællesskab, der skal fremme trivsel og livskvalitet blandt borgere med demens i Hjørring Kommune.

Velliv Lokal Trivsel

Ansøger

Sangkraft Hjørring

CVR-nr: 42963526

Bevilling

DKK 25.000

Projektperiode

2025 - 2026

Beliggenhed

Nordjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Et nyt sangfællesskab

I øjeblikket findes der ingen musikterapeutiske tilbud målrettet mennesker med demens i Hjørring Kommune, selvom forskning peger på, at sang og musik kan være vigtige kilder til mental trivsel og samhørighed.

Sangkraft Hjørring mener derfor, at der er et særligt potentiale i at skabe dette fællesskab, hvilket bevillingen skal muliggøre.

Her er målet at reducere ensomhed og skabe et frirum, hvor sang kan vække minder, bringe glæde og styrke livskvaliteten for nogle af de mest sårbare borgere. 

Musikterapiens muligheder

Helt konkret vil projektet bestå af ugentlige sangtimer ledet af en erfaren musikterapeut i trygge og hyggelige rammer. Projektet er inspireret af erfaringerne fra Musikkens Hus i Aalborg, men tilpasset i en mindre og mere overskuelig form. Her kan både borgere med demens og deres pårørende deltage og opleve glæden ved sang sammen.

Derudover vil der blive udviklet særligt sangmateriale, som deltagerne kan tage med hjem, ligesom der planlægges en temadag for ansatte i demensomsorgen og pårørende, hvor forskningen i musikterapiens positive effekter præsenteres.

Projektet sætter dermed fokus på sangens potentiale i omsorgen for mennesker med demens. Man forventer at nå op mod 250 deltagere i løbet af det kommende år, hvor både demensramte borgere, deres pårørende og ansatte i plejesektoren får inspiration og viden om musikterapiens muligheder.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps