Café Stien - broen til nye fællesskaber
Ansøger
Frivilligcenter Furesø
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2023 - 2023
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
En støtte til forebyggelse af ensomhed
Målgruppen for projektet er personer, der mangler et socialt netværk og har brug for et uformelt sted at mødes. Erfaringer fra frivilligcenteret viser, at sårbare grupper i lokalsamfundet har brug for et trygt miljø, hvor de kan deltage i sociale aktiviteter og blive en del af nye fællesskaber.
Frivilligcenteret Furesø vil derfor give disse borgere et sted, hvor de kan samles og skabe et trygt og inkluderende miljø med fælles oplevelser.
En af de centrale idéer bag projektet er at give deltagerne medindflydelse. De sårbare borgere, som benytter stedet, skal ikke blot være brugere, men også være medskabere af det uforpligtende mødested.
Fra skole til medborgerhus
Kommunen har stillet en tidligere skole, kaldet "Stien", til rådighed for projektet, som frivilligcenteret ønsker at udvikle til et medborgerhus.
Frivilligcenteret håber, at deltagerne på længere sigt vil tage ansvar for at drive aktiviteterne i medborgerhuset, mens centeret vil yde støtte i baggrunden.
Projektet forventes at gavne 30 personer og vil blive gennemført fra september til december 2023.