Bæredygtig frivillighed
Bevilling
DKK 49.872
Projektperiode
2021 - 2022
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2021
Trivsel og fællesskab for frivillige
I 2020 implementerede Blossom projektet ’Frivillig i Trivsel’, med støtte fra Velliv Foreningen, hvilket øgede arbejdsglæden og motivationen blandt foreningens 90+ frivillige. Siden er der kommet flere frivillige til, hvorfor der er behov for at fortsætte den positive udvikling med trivslen.
Derfor modtager foreningen en bevilling mere fra Velliv Foreningen til formålet. Det er essentielt for det frivillige arbejde, at de frivillige føler sig tilpasse og kompetente i den indsats, de yder overfor en sårbar gruppe af mennesker.
Blossom afholder to sociale arrangementer på tværs af arbejdsområder, hvor alle frivillige er fælles om en aktivitet, som f.eks. rundbold, der styrker samarbejdet og fællesskabsfølelsen.
Kompetenceudvikling hos frivillige ledere
Blossom afholder et ledelseskursus for 15 frivillige, der varetager lederfunktioner. De frivillige skal have den rette viden og kompetencer til at varetage deres opgaver og trives i rollen som leder.
Der udarbejdes en ledelseshåndbog og en bæredygtig strategi for frivilligarbejdet, så foreningen kan sikre trivsel på den lange bane.
Projektet koordineres og faciliteres af en erfaren projektkoordinator og frivillig konsulent, som er tidligere frivillig hos Blossom, og som ved hvad der skal til for at skabe en bæredygtig, social arbejdsplads.