Arbejdsmiljø dialogspillet

Pædagog Heidi Bjerg og døgninstutionsleder Martin Starup vil udvikle et dialogspil målrettet organisationer, der arbejder med omsorgsopgaver og relationsarbejde som kerneopgave. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 99.000 kr.

balloon-3203197_1280.png

Ansøger

Heidi Bjerg, Pædagog & Martin Starup, leder på døgninstitution

Bevilling

DKK 99.000

Projektperiode

2019 - 2021

Beliggenhed

Sjælland

Status

Afsluttet

Pulje

Analyse og kampagne

År

2019

Arbejdsmiljøspillet skal bidrage til, at virksomheder ”efterser, opbygger og vedligeholder tiltag, som sikrer medarbejdernes mentale sundhed”. 

En fælles kurs for initiativer på arbejdspladsen

Medarbejdere på pædagogiske opholdssteder, plejecentre og lignende kan opleve stresssymptomer pga. høje følelsesmæssige krav i jobbet. Derfor vil Pædagog Heidi Bjerg og døgninstutionsleder Martin Starup udvikle et arbejdsmiljøspil målrettet organisationer, der arbejder med omsorgsopgaver og relationsarbejde som kerneopgave. Arbejdsmiljøspillet skal bidrage til, at virksomheder ”efterser, opbygger og vedligeholder tiltag, som sikrer medarbejdernes mentale sundhed”. Ideen er, at spillet vil være med til at give lederen, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter en fælles kurs for initiativer på arbejdspladsen. Gennem dialogkort kan medarbejdere involveres på f.eks. personalemøder, og spillet kan fungere som opdrag for en diskussion. Spillet udvikles og afprøves på fem udvalgte arbejdspladser. Projektet er dermed målrettet både private og offentlige institutioner, der arbejder med omsorgsarbejde. Det kan eksempelvis være socialpædagogiske bosteder, plejecentre mv. 

Den mentale sundhed i fokus

Indsatsen bygger på Martin Skarups egne erfaringer som arbejdsmiljørepræsent og leder. Spillet er bygget op om fire temaer og en række cases, som deltagerne skal kunne identificere sig med, og som skal understøtte en læringsproces blandt deltagerne. Spillet har fokus på, at ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter deler viden, der skal føre til tiltag på arbejdspladsen. Efter endt udvikling skal virksomheder vha. en hjemmeside selv faciltiere spillet. Udover spiludviklingen vil de to projektansvarlige også afholde et foredrag om selvsamme emne. Arbejdsmiljøspillet vil formentlig kunne skabe dialog om mental sundhed på virksomhederne. Netop fordi indsatsen har fokus på dialog, er der mulighed for at spillet kan bidrage til en aftabuisering og dermed nedbryde barrierer og mentale helbredsproblemer. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 99.000 kr.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps

Resultater

Projektet er nu afsluttet. Dialogspillet er færdigudviklet og afprøvet i praksis.