Jeg bor i Aalborg, er gift med Preben Bang Henriksen og har to voksne børn. Jeg har i godt 20 år arbejdet som tandlæge i egen praksis i Aalborg, herefter i 20 år som lektor på Aalborg Universitet, hvor jeg har undervist på kandidat- og Ph.d.-niveau – hovedsageligt på Folkesundheds- og Medicinstudiet. Forskningsmæssigt har mit fokus i vidt omfang været på mental sundhed. Jeg er medlem af bestyrelsen i Hasseris Grundejerforeningen og har i de sidste 4 år været medlem af Velliv Foreningens repræsentantskab.
Repræsentantens tilkendegivelser er udtryk for vedkommendes egne meninger og opfattelser og er således ikke udtryk for Velliv Foreningens holdning, eller Velliv Foreningens faktiske omstændigheder.