Nyhed 8.11.2023

Rolleklarhed i NGOer

Det kan være svært i NGOer, at sikre et godt arbejdsmiljø, når ansatte skal samarbejde med frivillige i at løfte forskellige opgaverne. Det kræver en systematisk tilgang til arbejdsmiljøet for at minimere eller forebygge potentielle konflikter, rolleforvirring og tidspres.
Workshop_6000x4000.png

Konsulentvirksomheden Ingerfair har udarbejdet og gennemført et projekt om rolleklarhed i NGOer og nu har du mulighed for at høre, hvordan to NGO’er der har deltaget i projektet, ved hjælp af systematisering har styrket deres arbejdsmiljø og mentale sundhed blandt de fastansatte. 

Webinaret præsenterer resultater fra projektet Rolleklarhed og tidspres i mindre NGO’er, der er gennemført af Ingerfair med deltagelse af 5 mindre NGOer og støttet af Velliv Foreningen. Glæd dig til at høre, hvordan Ingefairs projekt er med til at beskrive en tendens om arbejdsmiljøer blandt landets  NGO’er, herunder hvad tidspres og travlhed kan være et symptom på i forhold i det psykiske arbejdsmiljø.

På webinaret møder du repræsentanter fra Osteoporoseforeningen og værestedet Paradiset i Kgs. Lyngby.

Frivillighed og arbejdsmiljø

Det konkrete projekt arbejder indenfor, og på tværs af to temaer: frivillighed og arbejdsmiljø, som udfoldes i modellen nedenfor. Temaerne er ikke gensidigt udelukkende men påvirker hinanden. Noget af det, projektet har arbejdet med er eksempelvis at løse rollekonflikter, hvor ansatte/leder bliver ’klemt’ af frivillige, der både er en del af en aktivitet, som ansatte leder/koordinerer samtidig med at den samme frivillige er en del af organisationens bestyrelse og kan træffe beslutninger, som har konsekvenser for de ansatte, men også hvordan man kan håndtere høje følelsesmæssige krav, så ansatte/leder ikke glemmer at passe på sig selv samtidig med de skal passe på andre. Og endelig, hvordan man taler om når frivilliges forventninger til, hvad ansatte skal gøre for dem, ikke er i overensstemmelse med den måde ansatte har mulighed for at arbejde med frivillige på.

Gense online-konferencen

Gense onlinekonferencen her.

 

Godt arbejdsmiljø i samarbejde med frivillig