Overgangen fra uddannelse til arbejdsliv er en af de mest sårbare faser i et ungt menneskes liv – men ansvaret bliver ofte placeret hos den enkelte.
Hvordan kan organisationer og arbejdspladser understøtte og afbøde spændingsfeltet mellem forskellige forventninger, roller og liv, når unge nyuddannede træder ud på arbejdsmarkedet i et fuldtidsjob?
Det er omdrejningspunktet for konferencen ”Mellem to verdener”, som samler fagfolk, praktikere og beslutningstagere til en dag med viden, refleksion og erfaringsudveksling.
Konference udfordrer fortællingen om “de skrøbelige unge” og sætter i stedet fokus på systemerne omkring dem: ledelse, organisering og arbejdsmiljø.
Vi samler ledere, arbejdsgivere, arbejdsmiljøprofessionelle, forskere og faglige organisationer for at gøre ”det første år” til et fælles ansvar. Dagen stiller skarpt på:
- Hvorfor overgangen er svær
- Hvordan organisationer undervurderer betydningen af strukturer og forventninger
- Hvilke konkrete greb der kan skabe en bedre start på arbejdslivet