Anne Kristine Axelsson tiltræder den 1. marts 2026 som administrerende direktør i Velliv Foreningen. Hun kommer med en stærk ledelseserfaring, senest som Koncerndirektør for Pension og Arbejdsmarked i ATP og har tidligere været departementschef i Justitsministeriet og Kirkeministeriet.
Anne Kristine Axelsson skal være med til sammen med ledelsen at sikre, at den nye strategiplan for næste fase, som skal styrke indsatsen og effekten for den mentale sundhed, bliver rullet godt ud og synliggjort yderligere i hele samfundet. Hun får også samtidig ansvaret for den anden del af strategien, nemlig at sikre en velfungerende forbindelse til det 100% kundeejede Velliv, Pension & Livsforsikring A/S, samt at drive en demokratisk udvikling af Velliv Foreningen med bestyrelse, repræsentantskab og sekretariat.
Bestyrelsen glæder sig rigtig meget til samarbejdet, med fuld fokus på at bringe kundeejerskabet af Velliv A/S videre, samt at styrke og synliggøre indsatsen for den mentale sundhed i det danske samfund.
Anne Kristine Axelsson ser frem til og glæder sig til den nye opgave:
- Danskernes mentale sundhed er et meget vigtigt samfundsanliggende, ligesom et velfungerende pensionsselskab. Vi kan i alle aldre blive udfordret på vores mentale sundhed. Derfor er det også en meget vigtig opgave og værdiskabelse, som Foreningen Velliv og dermed alle kunderne i pensionsselskabet Velliv bidrager til i samfundet. Jeg glæder mig til sammen med ledere og medarbejdere at kunne bidrage til dette og ikke mindst til at synliggøre indsatsen over for både kunderne og omverdenen, og samtidig styrke forbindelsen til det kundeejede Velliv A/S.
Kontaktoplysninger
Bestyrelsesformand Peter Gæmelke, tlf.: 40 17 52 87, mail: pg@roj-landbrug.dk