For to år siden købte Velliv Foreningen (dengang kaldet Foreningen Norliv) 25 % af aktierne i Velliv (dengang kaldet Nordea Liv & Pension). I april 2018 kom yderligere 45 procent til. Dermed nåede foreningen et ejerskab på 70 procent af pensionsselskabet, og pensionsselskabet blev landets næststørste kundeejede pensionsselskab. Velliv vil i de kommende år tilbagekøbe Nordea-gruppens resterende aktiepost på 30 procent. Når denne proces er afsluttet, bliver Velliv Foreningen eneejer af pensionsselskabet.
På den baggrund var det naturligt, at navnene på pensionsselskabet og foreningen blev tilpasset hinanden som henholdsvis Velliv og Velliv Foreningen.