Velliv Foreningen tager til folkemøde på Bornholm og inviterer til flere spændende samtaler både om mental sundhed og om demokratiske virksomheder.
DEMOKRATISK VIRKSOMHED
Det demokratiske gaveræs
Demokratiske virksomheder som Velliv Foreningen, Coop, Andel og TryghedsGruppen forvalter milliarder – men bruger de pengene rigtigt? Mens kommercielle virksomheder fokuserer på at øge overskuddet til aktionærer, investerer demokratiske virksomheder ofte i almennyttige projekter og bæredygtige initiativer. Men er det en naturlig del af deres formål – eller et udtryk for, at de politisk valgte elsker at lege filantroper med medlemmernes penge? Burde de i stedet fokusere på at sænke priserne, styrke forretningen og øge udbetalinger til medlemmerne? Eller er det netop deres samfundsansvar, der gør dem relevante i en tid, hvor virksomheder forventes at tage et større ansvar? Hvordan sikrer vi, at medlemsvalgte bestyrelser ikke bliver for rundhåndede med andres penge? Skal der være mere transparens om, hvilke projekter, der får støtte, og hvem der beslutter det? Og i sidste ende – hvis medlemmerne ikke bruger deres stemme, er det så fair at brokke sig over, hvordan pengene bliver brugt?
- Lars Wallberg, Adm. direktør, Velliv Foreningen
- Anne Binderkrantz, Professor og forsker, Aarhus Universitet
- Christopher Arzrouni, External Affairs Manager, Philip Morris International
- Michael Demsitz, Bestyrelsesformand, Forenet Kredit
Moderator: Jens Jonatan Steen, Direktør, Tænketanken Demokratisk Erhverv
Torsdag kl. 13.00. Den medlemsdemokratiske Scene (K4)
Er der noget galt med medlemsdemokratierne?
Hele 98 % af alle i Danmark er medlemmer af mindst én medlemsdemokratisk virksomhed, og der er milliarder og stor indflydelse på spil, når landets store og små demokratiske virksomheder afholder valg til bestyrelser og repræsentantskaber. Men under 10 % stemmer! Er det udtryk for tilfredshed – eller for et problem med legitimiteten? Er medlemsdemokratiet usundt og måske i krise? Skal demokratiske virksomheder øge valgdeltagelsen og sikre bred repræsentation? Skal det være tydeligere, hvad det handler om – eller er det vigtigere at designe et demokrati, der understøtter forretningen? Disse spørgsmål har en række af landets største demokratiske virksomheder gransket. Resultatet er overraskende, indsigtsfuldt og bør interessere enhver, der driver virksomhed via demokrati. Direktører fra TryghedsGruppen, Velliv Foreningen, Forenet Kredit og Tænketanken Demokratisk Erhverv løfter sløret – også over for deres største kritikere.
Mød:
- Johannes Nilsson, Underdirektør, TryghedsGruppen
- Anna Elisabeth Lotz, Chef for medlemmer, administration og kommunikation, Velliv Foreningen
- Tore Bang Heerup Forenet Kredit
- Naima Yasin, Ungdomsbureauet
- Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Fredag kl. 16.00. Den medlemsdemokratiske Scene (K4)
MENTAL SUNDHED
Mental sundhed på bundlinjen
SMV’er har et økonomisk potentiale ved at øge den mentale sundhed – trivsel som strategisk parameter for danske virksomheder
Hvordan påvirker mental sundhed bundlinjen – og hvem har ansvaret for at handle, og hvordan handler man bedst?
Hvad koster det, når virksomheder ikke reagerer i tide? Hvem skal sikre trivsel på arbejdspladsen? Og hvad virker faktisk i praksis for travle ledere og SMV’er? Du får både konkrete løsninger og ærlige erfaringer fra ledere, der står midt i virkeligheden. Velliv Foreningen lancerer senere i år en beregner, der kan tydeliggøre, hvilket produktivitetspotentiale der er i en investering i mental sundhed.
Mød:
- Julie Sander, Sundhedsdirektør, Velliv
- Line Fossing Riel, Direktør i Erhvervshus Sjælland,
- Ruben Steffensen, Direktør hos Autismetilbuddet og iværksætter.
Moderator: Mikkel Wolf
Torsdag kl. 17.00. Strandvejens Debattelt (B14)
Kuren på danskernes mistrivsel
Danskerne mistrives på arbejdsmarkedet. Stress, udbrændthed og manglende motivation fylder mere end nogensinde – især blandt unge. Mange efterspørger mere medbestemmelse og fleksibilitet, men er det den rette vej?
Eksperter peger på, at øget medarbejderindflydelse skaber større engagement og trivsel. Men er det ikke sådan, at de gode intentioner virker bedst, når solen skinner?
Mød:
- Malene Friis Andersen, Ph.d., forfatter og ekspert i ledelse og psykisk arbejdsmiljø, Selvstændig
- Dennis Nørmark
- Katja Teilmann, uddelingschef Velliv Foreningen
- Thit Aaris-Høeg. Adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar
- Mikkeline Analyse & Tal
Moderator: Jens Jonatan Steen, Direktør, Tænketanken Demokratisk Erhverv
Fredag kl. 12.00. Den medlemsdemokratiske Scene (K4)
Ledelse i krisetider
Når verden er kaotisk er der endnu mere brug for ledere, der kan holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Mød:
- Mads Nipper, tidligere CEO i Ørsted
- Gert Vinther Jørgensen, CEO Norlys
- Pernille Erichsen, underdirektør i DI
- Kim Kehlet, CEO Velliv
Moderator: Sofie Rud
Fredag kl. 16.30. Banken Kirkegade 2
UNG STYRKE
Generationskløften: Purpose eller Penge
Der er sket et markant skifte i, hvad der motiverer fremtidens medarbejdere. Formål, fleksibilitet og værdier konkurrerer med lønpakker og karrieremuligheder. De unge vil have familie, frihed og work-life-balance. De ældre vil have lønpakker og karrieremuligeheder. Men er det virkelig også sådan, det forholder sig? Vi taler konstant om generationsforskelle, men snakker vi kløften større, eller er vi på vej mod et arbejdsmarked, hvor virksomheder skal gentænke deres tilgang til at fastholde og tiltrække talenter? For hvad vil de unge have - purpose eller penge?
Mød:
- Louise Wind Nielsen, Projektkonsulent, Velliv Foreningen
- Chresta Egeberg Salling, Partner, Grant Thornton
- Jonas Wiederholt Larsen, Forperson, Ungdommens Røde Kors
Moderator: Anna Thygesen, CEO, WeDo Communication
Fredag kl. 14.30. Fabers (K12)
De tabte talenter: Fravalgt før ansættelsessamtalen
De er en gevinst for virksomheden – men bliver overset eller får aldrig chancen. Hvordan undgår vi at tabe talenter, bare fordi de ikke passer ind i de gængse rammer? Mange mennesker med neurodivergens, fysisk handicap eller minoritetsetnisk baggrund møder hver dag barrierer på arbejdsmarkedet, der skyldes forskellighed og ikke manglende kompetencer. Vi ved, at diversitet styrker team-dynamikken, skaber et sundere arbejdsmiljø og gavner bundlinjen. Alligevel klamrer vi os stadig til snævre rammer og gamle vaner får ikke brudt med det stigma, der spænder ben for reel inklusion. Så hvordan vi kan fjerne blinde vinkler, gribe de tabte talenter og skabe arbejdspladser, hvor alle får en chance for at trives?
Mød:
- Jesper Boysen, Adm. direktør, POWER
- Thomas Bredgaard, forsker
Moderator: Caroline Cecilie Olesen, Rådgiver, FRIDAY
Fredag kl. 15.30. Fabers (K12)
Den sidste rose
Hvem får den sidste rose i kampen om karrieren?
Hvordan vurderer unge talenter en potentiel arbejdsplads? Og hvordan kan en virksomhed skille sig ud og tiltrække dem? Vi kender TV-formatet, hvor 16 mænd dyster om to kvinders sidste rose – men hvordan ser det ud, når det ikke er kærlighed, men karriere, der er på spil? Det bliver vi klogere på, når vi vender rekrutteringsprocessen på hovedet, og tre virksomheder skal bejle til to talenter for åbent publikum. Hvem får den sidste rose, og hvem må gå tomhændet derfra? Kom og vær med, når Petra Nagel leder debatten om krav og prioriteringer hos fremtidens talenter.
Mød:
- Magnus Georg Jensen, Debattør, -
- Bella Vad Pedersen, Debattør, -
- Katja Teilmann, Uddelingschef, Velliv Foreningen
- Jesper Boysen, Adm. direktør, POWER
- Kristian Lydolph, Partner, Grant Thornton
- Moderator: Petra Nagel, Journalist tv-vært
Fredag kl. 16.30. Fabers (K12)