I uge 41 afholder 1.000 danske arbejdspladser Danmarks Mentale Sundhedsdag, og starter samtalen om jobtrivslen med støtte fra Velliv Foreningen.
Desværre er der stadig alt for mange, der mistrives i deres job, og hvor det ender med en langtidssygemelding.
Sidste år rapporterede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at stress koster 55 milliarder kroner om året i tabt velstand. Vi ved, at langtidssygemeldinger kan forebygges, og også hvordan, men hvorfor er vi som samfund ikke længere i at forebygge stress, angst og depression. Og hvem har egentlig ansvaret?
Velliv Foreningen inviterer ledere, HR, arbejdsmiljøansvarlige på arbejdspladserne og andre interessenter til en formiddag om mental sundhed i anledningen af Danmarks Mentale Sundhedsdag.
Få inspiration fra arbejdspladser, der arbejder med medarbejdernes mentale sundhed og hør fra eksperter og interessenter, og få deres bud på løsninger – så flere trives i deres arbejdsliv.
På konferencen vil vi præsentere inspirerende oplæg og workshops, der giver dig konkrete værktøjer og nye perspektiver på, hvordan vi sammen kan skabe en bedre hverdag for os selv og vores kolleger. Vi ønsker at samle både dem, der allerede er godt i gang, og dem, der endnu ikke har taget de første skridt.
Vi mener, at alle kan bidrage til en positiv forandring, og vi håber, at du vil være med til at gøre en forskel. Lad os sammen tage det næste skridt mod en sundere og mere bæredygtig fremtid.