Mød blandt andet Stefan og Marcus, der tilhører de 15 % af den danske arbejdsstyrke, der kan defineres som neurodivergente og derfor har brug for nogle andre rammer, for at trives i deres job.
De tilhører de ca. 15 % af arbejdsstyrken, der lærer, sanser og arbejder på en lidt anden måde end flertallet. Alligevel er de fleste arbejdspladser kun indrettet til gennemsnittet.
Neurodivergente dækker over diagnoser som autisme, ADHD, ADD og dysleksi. Det er hjerner fungerer anderledes end flertallets.
En række arbejdspladser, der har gjort en indsats for at tilpasse de traditionelle ramme og er blevet mere neuroinkluderende. Når vi tager højde for de 15 % ender vi med at passe godt på alle 100, og det er en god forretning!
Vært er Felix Smith, der selv har ADHD.
Energikrævende at være samme med andre
I første episode møder vi Mette og Stefan fra Danske Bank. Stefan blev diagnosticeret med autisme sent i livet i 2022. Og ekspert Pelle Lau Ishøy, der er overlæge i Team for ADHD og autisme på Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens Psykiatri.
Autisme er en medfødt tilstand, der dækker over en række subtyper. Hos voksne er det ofte diagnosen aspergers syndrom, der stilles.
Hvordan man interagerer med andre mennesker i adfærd og kommunikation adskiller sig fra baggrundsbefolkningens. Det er blandt andet ens evne til at forestille sig, hvad andre tænker, det driller, og ens evne til at justere sin kommunikation og interaktion er udfordret.
Der er folk på spekteret med mere udviklede socialkognitive evner, og dermed en bedre fornemmelse for andre, men det er energikrævende for dem at være sammen med andre mennesker, og for eksempel afkode det, der bliver sagt mellem linjerne - alle de små forhold som andre hurtigt processerer, kan ligge og rumstere for folk med autisme.
Mennesker på autismespektreret har typisk behov for en rutinepræget hverdag med struktur og sameness i hverdagen. Det uforudsigelige og uforudsigelige associeres med ubehag.
1 % af befolkningen har en autismediagnose, men den sande prævalens forventes at være 1-2 %, når man ser på store internationale studier, så der er en ikke-belyst fraktion.
- En stor andel kan være ultrahøjt fungerende eller være i den helt rigtige ramme med partnere, børn og job, som gør, de ikke får udfordringer i en grad, der gør, at de har brug for støtte. Dem man opdager, er dem, der udvikler angst, stress eller depression, fortæller Pelle Ishøy, der arbejder med udredning af voksne. Han fortæller videre i podcasten at antallet af nye tilfælde pr. år er stigende.
Sendiagnosticeret med autisme
Oftest har de patienter, Pelle Ishøy møder, været velfungerende i årevis, og så sker der pludselig en ændring - en ny chef eller lageret bliver flyttet, som udfordrer den trygge atmosfære, som kan det være det, der starter en deroute.
- Det handler om, at man skal finde melodien i sit liv, et sted hvor man kan bruge sit talent, så har man alle forudsætninger for at få et godt og varigt arbejdsliv. Når de er i den rigtige ramme og kontekst, så leverer de et fantastisk, siger han i podcasten.
Sådan er det for Stefan, der i dag er ansat i Danske Bank. Oprindeligt var han tysk fagsprogsoversætter med eget firma, men måtte erkende at han ikke var særlig god til at være selvstændig og skulle opsøge kunder og sælge sig selv. Efter han fik sin diagnose, kontaktede han Specialisterne, der hjalp ham med at få øje på sine styrker - at han er god til mønstergodkendelse. Og det kunne de heldigvis bruge i Danske Bank, hvor han er ansat i dag.