Nyhed 19.08.2020

Breve om personlig bonus er på vej

Velliv Foreningens 350.000 medlemmer kan glæde sig til, at der udbetales medlemsbonus i september.
VF_Subsite_Video_Hero_V2.png

I løbet af de kommende 10 dage vil du modtage et brev i e-Boks eller postkassen med dit personlige bonusbeløb. Beløbet kan også ses i Velliv app'en fra den 4. september.  

Som medlem af Velliv Foreningen er du med til at skabe overskud. Med din pensionsopsparing får du bonuskroner af overskuddet. Men også overskud i livet. Medlemmer er hvert år med til at støtte en lang række projekter, der alle har til formål at forbedre den mentale sundhed i Danmark. Faktisk uddeler Velliv Foreningen hvert år 20% af overskuddet til mental sundhed, der gør en forskel for en lang række danskere. De sidste 80% af overskuddet udbetales til medlemmer i form af medlemsbonus.